Sådan researcher vi – Kom med ind i maskinrummet
Research kan ingen forfatter, oversætter eller illustrator undslå sig. Selv ikke i en tid med 5-sekunders adgang til, hvad der ligner troværdige kilder. Hvordan tjekker man validiteten af sin research, hvor går man hen, hvad er det nødvendige omfang, er der god og dårlig reseach, og hvad er det egentlig, man researcher?
Paneldebat: Nanna Lund, Tomas Björnsson, Sinus Reuch
En del af min research består også i at tage steder hen for at få sanserne med. Når du går forbi drengetoilettet på en skole, så stinker der. Lige få genoplivet den klamme gymnastiksalslugt. Eller hvordan føles det i en skov, når det regner. Ikke fordi man skal skrive hver eneste detalje, men man skal have en fornemmelse, så man kan viderebringe til læseren, som så selv kan fylde på. Det sjove er også lytte til folk, der brænder for at spille bridge eller er brandmænd eller ejendomsmæglere. Det kan give utrolig mange detaljer til en historie.
Til Røde Kors’ 100-års plakat, der sad vi og researchede på, hvordan så de ansatte ud i 1917. Jeg skulle tegne dem og finde ud af, hvad for nogen uniformer og farver de havde på. Og det sjove var, at de fleste billeder fra dengang er sort-hvide. Så vi kiggede på propagandaplakater og endte med i stedet at male et bind rundt om armen.
Det er vanvittig vigtigt som oversætter, at man kan se det for sig som man skal oversætte. Man kan ikke bare sidde ord for ord og oversætte tandhjul til tandhjul. Man skal kunne videregive sin overordnede forståelse af teksten og det kan være alt, fra hvordan man bygger en bombe til hvordan en børnehave i Kina ser ud. Jeg tænker på generationen af oversættere før os, hvad gjorde de?