Sinus Reuss, illustrator Zarah Juul, Stephanie Caruana, Cindy Lynn Brown diskuterer, mens Peter Hermann tegner til
Påvirker prosa normer, debat og læsere? Og omvendt.
– Køn og identitet fylder, og panelet diskuterer bl.a., hvem der må skrive om hvad.
“Selvfølgelig skal vi allesammen have lov til at være den vi er, uanset hvad retning vi stritter i” SR
“Det ville blive fattigt, hvis det kun er dem der selv er det, der må skrive om det, for vil man ikke også gerne vide noget med andre øjne? Det er fordi der er én måde der er blevet skrevet om ting på i rigtig lang tid og det fede er, at nu kommer der mange flere, og så må dem der sad på kagen før stadigvæk gerne skrive, men det bliver bedømt med andre øjne.” ZJ
“De havde et projekt på forfatterskolen og kunstakademiet, hvor de vendte alle bøger om af hhv vestlige og mandlige forfattere og det endte med 97% hvide rygge – sådan nogle steder hvor de videregiver hvem det er vi skal læse, hvem er værd at se tilbage på, der er det vigtigt at indføre mange af de stemmer, der altid har eksisteret og bare er blevet overset.” CLB
“Vi vil have nogle flere interessante Disney-prinser!” SC
“Vores yngste søn blev mobbet, da han begyndte i skole og læreren sagde, ja men kunne han ikke også lade være med at have langt hår rød flyvedragt? Seriously! Jeg blev rimelig harm. Og da jeg senere snakkede med ham om det, sagde han selv, de holder jo ikke op med at drille, bare fordi jeg bliver klippet.” SR
“For fire år siden tænkte jeg nok, at jeg bare skulle tegne det jeg fik til opgave, men nu tænker jeg at det er mit ansvar, hvordan de mennesker jeg tegner kommer til at se ud, for det er ikke altid givet i opgaven, og hvis jeg tegner indenfor en snæver kasse, så sker der ikke noget. Det starter hos os selv, en ad gangen.” ZJ
“Jeg udgav en tekst i en af mine bøger om en mand der går rundt i Føtex og drømmer om at tage til Californien for at få en røvhulsblegning, fordi han føler sig forkert – at han ikke er lækker nok. Der var flere, der spurgte mig om han var bøsse. Og jeg måtte sige, at det aner jeg ikke, det er slet ikke det – det handler om at forsøge at leve op til de der skønhedsdealer – om altid at føle sig utilstrækkelig. Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg legede med stereotyper, men spørgsmålet overraskede mig alligevel.” CLB
“Der er mange mænd der har svært ved at opleve sig selv som køn, de har altid fået lov at opfatte sig selv som individer. Men når litteraturen, popkulturen og sproget begynder at rykke ved det, så sker der nye spejlingsmuligheder.”