Den Faglitterære Pris 2023

Den Faglitterære Pris gives til en forfatter, der formidler et kompliceret materiale til et bredt publikum. Prisen er på 75.000 kr og er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Motivationen:

Den faglitterære Pris 2023

tildeles

Professor og forfatter

Minik Thorleif Rosing

Minik Rosing har som forsker opnået stor anerkendelse på internationalt plan, samtidig med, at han som på fremragende vis formidler et vanskeligt stof og gør det tilgængeligt for alle. Hans velfortalte og medrivende bog ”Rejsen til tidernes morgen. Jorden set fra Grønland” (2018) har været med til at sætte ny geologi, Grønland og Rigsfællesskabet på verdenskortet.

På en levende måde forener forfatteren sin opvækst med sin gryende interesse for, hvordan Jorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og organismernes enorme betydning. Minik Rosing fandt for længe siden et klippestykke syd for Nuuk, og det fund blev startskuddet til en verdenssensation. Her viste sig spor af verdens ældst kendte liv, og bogen dokumenterer overbevisende, hvad der driver en forsker: elementær nysgerrighed og engagement.

På vegne af Statens Kunstfond er det derfor en stor ære for gruppen af Faglitterære Forfattere i Dansk Forfatterforening at tildele Minik Rosing Den faglitterære Pris 2023 på 75.000 kr.

Med prisen følger et varmt ønske om, at Minik Rosing fortsætter med at formidle sin forskning, bl.a. om gletsjermel og andre væsentlige emner i et læsevenligt sprog til et bredt publikum.

København, november 2023
Thomas Dickson, Næstformand
Henrik Poulsen, Formand
Dansk Forfatterforening
Den faglitterære gruppe

Fra Bogforumsscenen:


Minik Thorleif Rosing

Dernæst reception på Dansk Forfatterforenings stand lige ved siden af Bella Scenen.

Skriv et svar